Jeg fik ikke blogget i går, og jeg har været ude af huset hele dagen i dag. Hvor er det svært at afse tid til at blogge hver dag. Men jeg synes, det er en rigtig god ide, og jeg vil derfor vise en miniaturebamse, jeg lavede i begyndelsen af 1012. Det er ikke decideret en julebamse, og dog - den er LIDT julet, synes jeg.
Vi har været til bedsteforældredag i børnehaven i dag. Der var rigtig mange mennesker. Der blev serveret æbleskiver, og man kunne lave juledekorationer med børnene. Vores lille Cecilie lavede denne "næsten" helt alene :-) Hun har lånt storebror Philips hue i dagens anledning.
Så blev det lidt jul alligevel.